Musikfestivalen Ode to the Wind har tradition i en årligt tilbagevendende begivenhed, som vi navngiver ud fra et ordspil med musik og billedskabende ord.

Snow Mask Composers Group har over årene skabt et omfattende globalt netværk af professionelle musikere og lydkunstnere. Allesammen dygtige til fingerspidserne, men ikke mange i Nordjylland (eller Danmark for den sags skyld) kender til kunstnerne eller deres unikke lyd og visioner udi Ny Musik.

Vi har sat os for at bringe Ny Musik – og vores dygtige bekendtskaber – mellem 10-100.000.000 skridt nærmere os heroppe i Nord. I håb om at bidrage med musikalsk inspiration. Du vil opleve musikken helt ud i tåspidserne.

Vi skal bevare og værne om de alternative musikgenrer, så Ny Musik fortsat kan udfolde sig og lave små spejlninger af nutidens Danmark langt ud i fremtiden.

I år kan du opleve Shadanga Duo (Ungarn & USA) d. 22. november kl. 17 og Henriette Jensen på saxofon d. 23 november kl. 17.

Adressen er Hjørring Musiske Skole Dronningensgade 12, 9800 Hjørring.

Se kalenderen for flere koncertoplevelser.