Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Adam Ørvad (DK), accordeon

3. november 2019 @ 14:00 - 16:00

100dk

Snow Mask Composers Group præsenterer

Adam Ørvad (DK), accordeon.

Utzon Center d. 3. november 2019 kl. 14.

Adam Ørvad er i sin tid uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han bestod sin solisteksamen med glans og udmærkelser. Hans instrument – accordeonen – er en videreudvikling af den gamle folkelige harmonika, og Adam har gjort det til en dyd at arbejde for sit instruments udbredelse, ikke mindst ved at bestille nye værker for accordeon hos tidens komponister.

Programmet har fokus på vor tids musik. Der er fx premiere på nogle helt nye værker, som er bestilt hos den cubansk-danske komponist Louis Aguirre.  Desuden kan man høre musik af den unge iranske komponist Annahita Abbasi. Hun er født i 1985 og udtrykker både i den musik hun komponerer og i sit kunstneriske virke et nybrud med sit hjemland, hvor hendes levevej ikke nødvendigvis er særlig velkommen – derfor har Annahita Abbasi nu bosat sig i USA.

Aguirre og Abbasi og deres musik ude fra den store verden, omgives i programmet af to nordiske komponister, der i år kan fejre runde hjørner: Navnkundige danske Niels Viggo Bentzon ville være blevet 100 år i år og finske Kalevi Aho fylder 70.

Detaljer

Dato:
3. november 2019
Tidspunkt:
14:00 - 16:00
Pris:
100dk

Arrangør

Snow Mask Composers Group
Hjemmeside:
snowmask.dk

Sted

Utzon Center
Slotspladsen 4
Aalborg, 9000 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
76 90 50 00
Hjemmeside:
https://utzoncenter.dk/