Bettina Ejlerts Jensen

English?

Bettina Ejlerts Jensen er uddannet hos Ole Thrane på konservatoriet i Odense, hvor hun blev optaget som 16 årig. Udover studiet i Odense har Bettina studeret på Guildhall School of music and drama i London hos Eric Crees, Peter Gane og Denis Wick, senere også privat hos Ian Bousfield.
Bettina blev i 1987 ansat som solobasunist i Fynske Livregiments Musikkorps og i 1988 som 2. basunist i Odense Symfoniorkester. I 1991 tog hun tilbage til London, hvor hun ud over at freelance bl.a. havde en lang prøveperiode til jobbet som solobasun i London Philharmonic Orchestra. Bettina har siden 1996 været ansat som solobasunist i Aalborg Symfoniorkester, men har sideløbende spillet med bl.a. Athelas, Radio Symfoniorkestret, samtlige landsdelsorkestre, de to militærorkestre i Jylland, Randers Kammerorkester samt mange forskellige former for kammermusik. De seneste år har Bettina været en del af trioen Luftteatret med forestillingen Tik Tak Tid, en musikteaterforestilling for børn.